≡ MENU

Hvad er jern?

Jern er et vigtigt næringsstof, der udnyttes i dannelsen af røde blodlegemer og i mange aspekter af kroppens stofskifte. For kvinder op til 40-45 år ligger dagsbehovet på op til 18 mg pr. dag. Jern skal indbetales regelmæssigt i kroppens depoter som penge på en bankkonto. Vi bruger nemlig hele tiden af den opsparede “jernkapital”. Hvis vi i perioder bruger mere, end vi indsætter, kommer der underskud på jernkontoen.

Det kan også ske, at vores behov for jern i perioder er større, end vi kan indtage via almindelig kost f.eks. graviditet. Jern indgår i de røde blodlegemer og i muskulaturen. Det er en essentiel del af stoffer, der kan binde den nødvendige ilt og sørge for, det bliver transporteret rundt i kroppen. En rapport udgivet af det danske Fødevaredirektorat i 2002 viste, at ca. 40% af kvinderne fra teenageårene og op til 40- 45 års alderen har så lidt jern i kroppen, at de ikke kan gennemføre en graviditet uden at komme i underskud af jern.

Mange gravide oplever problemer med træg mave under graviditeten. Det er en naturlig følge af de hormonændringer, der sker. Da jerntilskud, især i høje doser, i visse tilfælde kan forværre denne tendens, kan det anbefales at tage så lave doser som nødvendigt - så tidligt som muligt, f.eks. Floradix® Kräuterblut®, for at opretholde en god jernbalance.

 

Jern og kosten

Hovedparten af jernet i vores kost kommer fra kornprodukter, kød, indmad og fisk og en mindre del fra grønsager. Der er imidlertid stor forskel på, hvor godt jernet optages fra forskellige fødevarer. Jern fra kød og fisk optages bedst, mens jern fra planter, som udgør halvdelen af jernet i kosten, har en ringere optagelighed. Der er imidlertid en klar tendens til, at jo større kroppens behov for jern er, des mere optages. Det gælder både fra kosten og fra jerntilskud som Floradix® Kräuterblut®.